top of page

Skal vi bygge nyt sommerhus?

Updated: Apr 28, 2023


Dette hus er vores eget sommerhus, vi har haft i generationer. Det er tæt på vandet og placeret på grunden, så solen går lige ned udenfor vinduerne, så smukt.


Men! Det er ikke super funktionelt til en stor familie - samt ikke brugbart i vinterhalvåret. Og med de forbedrede muligheder for hjemmearbejde, er det et stort ønske at kunne bruge huset mere. Huset er u-isoleret i en sådan grad, at planter vokser ind gennem væggen.


Krav til det nye sommerhus

  • Det skal passe til 3 generationer

  • Det skal have en gÃ¥rd med læ for vinden

  • Det skal passe til kommunes krav, afstand til skel samt strandbeskyttelseslinje

  • Det skal være miljøvenligt

  • Gedigne materialer, der kan tÃ¥le den udsatte position mod vandet

  • Det skal ikke skygge for naboen

Først gik vi til et typehusfirma og forklarede vores ønsker, og fik en super arkitekt til at komme op med forskellige bud. Desværre levede det ikke helt op til vores forventninger stilmæssigt, så jeg måtte til tegnebrættet selv.


Det var faktisk det bedste jeg kunne have gjort! At kunne tegne grunden ind i planen, se dimensionerne i huset og de forskellige muligheder inden, vi lægger os fast på noget.


De forskellige løsninger jeg har tegnet, kan du se herunder.


Sommerhusløsning 1

Første løsning er ét stort hus på 140 kvm, som er det maksimale kommunen accepterer i lokalplanen. Det er egentlig en fin regel for at bevare det hyggelige udtryk i sommerhuskvarteret, så der ikke kommer mastodont-huse i flere etager.


NB! Husk i øvrigt altid at tjekke lokalplaner inden du går i gang med større byggeprojekter! Og Pro tip - tag en snak med den lokale entreprenør - de kan altså noget! :)

Der er også stor inspiration at finde hos Danske Boligarkitekters instagram.

Fordele og ulemper ved denne løsning

Fordelenet:

Løsningen har en stor stue på 60 kvm med loft til kip og kombineret køkken, spisestue og pejsestue. Jeg elsker kigget fra køkkenøen ned mod pejsen og den indbyggede reol.


Den store stue passer godt til gæster, fester og familie-sammenkomster. Med én stor stue får man også meget for "kvadratmeter-pengene", da intet bliver brugt til vægge. Der er også stor fleksibilitet, for møblerne kan rykkes rundt - f.eks. kan man lave ét langt bord ned gennem stuen.


Der er plads til en stor hems over badeværelset og soveværelset ved køkkenet. Stor fordel for kommende børnebørn.


Køkken:


Der er vinduer på begge sider af huset, så der er godt lysindfald fra syd, samt gennemkig fra gården til vandet.


Master bedroom ligger yderst mod vandet. Hvem vil ikke gerne vågne op til havudsigt! Værelset har eget badeværelse med udgang til terrasse, hvor der skal tilknyttes en sauna.


De andre to værelser ligger med god afstand til hinanden med enten bad eller bryggers imellem, så man kan have lidt privatliv generationer imellem.


Ulemper:

Huset skal drejes, så det vender mod nord for at kunne være på grunden. Det forhindrer ikke havudsigten, men udsigten til solnedgang vil være skævt gennem hjørnet af huset i stedet for lige gennem de store stuevinduer. Til gengæld er der lavet en vinduesbænk i hjørnet, så man kan sidde der og få det hele med.

Stilen på huset er en smule 70´er-agtig i min optik - eller en smule kedelig typehus-stil, selv med smukt sedum-tag og træbeklædning i cedertræ. Men det er bare svært at hamle op med den gamle, charmerende sommerhusstil, ikke?


Sommerhusløsning 2

Med løsning nr. 2 har jeg tegnet huset en del mindre - 100 kvm, for at kunne bevare placeringen på grunden vendt mod udsigt og solnedgang. Dertil et anneks på de sidste kvadratmeter, med 2 værelser og 1 bad.

Fordele og ulemper

Det er sjældent at et sommerhus er fuldt belagt. Derfor er fleksible løsninger i forhold til antal værelser en rigtig god idé. Anneksløsningen passer godt til både gæster og teenagere. Det er rart for alle parter, at de har et sted for sig selv at kunne trække sig tilbage til. Vi har haft enormt stor glæde af det lille anneks, der i forvejen står på grunden.


Jeg har tegnet det mindre hus, så det ligner det gamle i plantegning. Dermed er en del af nostalgien ved det gamle hus er bevaret, blot med moderne funktionalitet og størrelse. Det originale hus er på blot 70 kvm.

Køkkenet ligger i det modsatte hjørne af løsning nr. 1. Herfra har man et godt udsyn til grunden hele vejen rundt.

Pejsen er placeret samme vej som udsigten og midt i rummet, så måske får man set den mere der?

Taget på denne løsning er fladt og sydvendt, hvilket er en stor fordel for både solceller og sedum-tag. Det vil have det noget hårdt lige mod vestenvinden, der kommer helt uhindret fra vandet. Miljøhensyn vægter højt, så der skal bestemt regnes på denne løsning, inden vi vælger.


Ulemper

Der er kun 2 soveværelser i huset og 2 udenfor - måske kommer det til at være en ulempe når man får børnebørn? Stuen er lidt mindre end i løsning nr. 1, men stadig rimelig stor.


Sofastuen ligger midt i mellem entré og gangen til værelser - det kunne i min optik godt være hyggeligere. Der er ikke loft til kip med træloft, som på løsning nr. 1. Måske er jeg bare ikke så stor fan af flade tage. Der er heller ikke plads til hems over køkkenet.


Den største ulempe ved denne løsning er nu samtidig den største fordel - nemlig placeringen på grunden. Udsigten er bevaret, men det er meget tæt på skrænten, og måske ikke en fremtidssikret løsning.


Hvilken løsning ville du vælge? Vi debatterer stadig herhjemme.





57 views0 comments

Recent Posts

See All
bottom of page